TEAMCHEF, DATA OG ANALYSE TIL LEDERNE

TEAMCHEF, DATA OG ANALYSE TIL LEDERNE 

 

LEDERNE SØGER EN TEAMCHEF, DATA OG ANALYTICS, MED EN STÆRK BAGGRUND INDEN FOR DATA SCIENCE.

Vi søger en dygtig leder, der har sit faglige udgangspunkt inden for data science, og med din viden og erfaring inden for dette område kan du tilføje en Advanced Analytics og Predictive Analytics dimension til vores analyse funktion.

Data og Analytics teamet har en central rolle i forhold til Ledernes ambitiøse digitaliseringsstrategi og består i dag af 4 dygtige specialister inden for data og analyse. Vi søger pt. også efter en Data Engineer – og sammen med dig bliver I i alt 6 personer i teamet.

 

STILLING OG ANSVARSOMRÅDER

Stillingen som Teamchef, Data og Analytics er ny, og den vi søger skal have lyst, ideer og evner til selv at udvikle stillingen. Der ligger i stillingen et stort ansvar for at være med til at bringe os til det næste niveau, og sammen med dit team skaber du værdi, – f.eks. ved datamodellering og identificering af mønstre i store mængder data.

Din faglige baggrund som Data Scientist har givet dig dyb viden om og erfaring med Advanced Analytics. Din viden om ML / AI, algoritmer mv. formidler du til teamet, og sætter dem i stand til at finde nye viden og nye indsigter. Du bliver en spillende træner for dit team og din evne til at arbejde strategisk med data og analytics sikrer, at der hurtigt opbygges et roadmap, som der eksekveres på.

Konkret vil vi gerne videreudvikle bl.a. en churn-model og opbygge forskellige forecast modeller. Vi har fokus på ikke bare at levere tal – men på at formidle og kommunikere viden og indsigt.

 

VORES NYE TEAMCHEF, DATA OG ANALYTICS SKAL GENNEM SIT TEAM SIKRE

  • Udvikling af et stærkt roadmap af relevante og værdiskabende analytics aktiviteter
  • Definering af effektive processer for dataanalyser (Governance Model)
  • Anvendelse af ML / AI teknologi mv. hvor det er relevant i forhold til at skabe værdi ud af store mængder data
  • En meget høj grad af automatisering
  • Visualisering og formidling af viden og indsigter

 

Vi investerer i øjeblikket kraftigt i nye analytics værktøjer, bl.a. et Masterdata Management System og i at flytte vores analytics miljø til skyen. Du kommer derfor til at arbejde i et transparent, enkelt og teknisk solidt data fundament. Kompetencer og erfaring indenfor MDM og Azure vil derfor være et stort plus. Vi lægger stor vægt på at den rette kandidat har demonstreret evner til at skabe værdi ved udnyttelse af den nyeste teknologi.

 

FAGLIG PROFIL OG KOMPETENCER

Du har dit faglige udgangspunkt inden for Data Science, og har arbejdet som Data Scientist, hvor du via dit arbejde har vist at du kan skabe værdi ved hjælp af Data og Advanced Analytics. Her har du arbejdet med data modellering, Machine Learning, Artificial Intelligence og Algoritmer – og R, Python, SQL, Visualisering mv. er ord og forkortelser, du har helt styr på.

Du har på et tidspunkt fået interesse for ledelse, og du har nok allerede opnået nogle års erfaring med ledelse af dygtige specialister, og du trives med at skabe resultater igennem dine dygtige medarbejdere. Din ledelsestilgang er baseret på tillid og respekt, du kommunikerer tydeligt og troværdigt, og du tænker helhedsorienteret.

Du besidder et stærkt drive og kan få ting til at ske. Du kan sætte struktur på et komplekst område, skabe et roadmap og sikre eksekvering med udgangspunkt i dette roadmap. Samtidigt har du overblikket til at håndtere, at der også kommer analyseopgaver med kort varsel.

Du har en relevant akademisk baggrund som Cand.scient.dat, Cand.it, Msc. i Data Science eller tilsvarende, og i kombination med din erfaring gør det, at du har stærke kompetencer inden for en stor del af følgende (eller lign.):

  • Azure Cloud (f.eks. Data Lake Storage, Data Bricks, Data Factory, Synapse Analytics, Power BI, DevOps)
  • Data modellering
  • ML / AI
  • Python
  • SQL
  • API udvikling / integration
  • Kubernetes / Docker

 

Derudover er du en stærk formidler og storyteller, der kan kommunikere komplekse indsigter til alle organisationsniveauer – inkl. direktionsniveau.

 

VI TILBYDER

  • En stilling med en unik mulighed for at præge den digitale transformation i Ledernes Hovedorganisation
  • En plads i en dynamisk organisation med over 340 ansatte og mere end 128.000 medlemmer
  • Vi er ambitiøse og har en uformel kultur, hvor vi vægter samarbejde og faglig udvikling højt
  • Syv ugers ferie, frokostordning fra Meyer Kantiner og en række personalegoder
  • Løn efter kvalifikationer

Arbejdet finder sted på Vermlandsgade 65, København S, hvor der er fri parkering.

Ledernes Hovedorganisation er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv balancerer. Vi vægter forskellighed og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, seksualitet, kønsidentitet, etnisk oprindelse, religion, alder og politiske tilhørsforhold etc. til at søge stillingen.

INTERESSERET?

Hvis du har spørgsmål angående denne stilling, er du velkommen til at kontakte Headhunter, Brian Hansen på +45 40 11 14 32. Send venligst ansøgning og CV til brian@digitalcareer.dk

Vi opfordrer enhver kvalificeret kandidat til at ansøge – uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, religion, handicap eller alder.

 

DigitalCareer PRIVACY AND DATA PROTECTION POLICY 

DigitalCareer provides the right recruit for the customer both when searching for specific jobs but also relevant candidates within the area of operations (“Search and Recruiting”).

This Information on Processing of Personal Data is aimed at persons who are in contact with DigitalCareer on the basis of services, as customer or candidate. You can read more specifically about what is applicable in the individual situations in the relevant tabs. Others are of course also welcome to have a look at our policy. Find information about the policy here.