MARKETING PROJECT MANAGER TIL CLEVER

Marketing Project Manager til Clever

 

Hos Clever sætter vi brugeren i førersædet og former fremtidens mobilitetsløsninger, så det er nemt at vælge og køre elbil.

Vi er optimister. Vi tror på en fremtid på bæredygtig el. Vi tror på det gode, på det fantastiske, på en verden, hvor det at køre i bil er meget sjovere og grønnere.

Vi er på en rejse, hvor vi kontinuerligt skal udvikle og sikre værdiskabende, best-in-class oplevelser for vores kunder – og for vores samarbejdspartnere. Derfor søger vi til vores team, Kunder & Innovation, en skarp Marketing Project Manager med drivkraft, optimisme og ambitioner for vores fælles fremtid.

Med dit udgangspunkt i integrerede kunde-fokuserede marketingaktiviteter, vil du være med til at udvikle og implementere værdibringende og sammenhængende oplevelser for kunderne uanset touchpoint og sted i kunderejsen.

Som Marketing Project Manager vil du operere i krydsfeltet mellem digital og traditionel marketing. Du vil være ansvarlig for at udvikle, drive og eksekvere marketingprojekter, som går på tværs af virksomheden. Projektudviklingen sker i samarbejde med teamet og resten af huset, men du er ansvarlig for at drive og implementere projekterne og for at involvere og engagere de rette interne og eksterne stakeholders. Du lykkes i jobbet, fordi du er nysgerrig, modig, har en engagerende personlighed, og fordi du efterstræber at gøre det ekstraordinære.

 

PRIMÆRE OPGAVER

Som Marketing Project Manager i Clever vil du var ansvarlig for en række projekter – store som små. Du er ansvarlig for hele projektet fra A-Z, herunder at scope, udvikle indhold, briefe vores bureau, køre korrekturprocesser, koordinere implementeringsplan, teste, eksekvere og følge op. Du vil også være ansvarlig for at inddrage og arbejde med vores eksterne samarbejdspartnere om fælles marketingkampagner og marketingtiltag.

Vi er et lille team, og du vil arbejde tæt sammen med de ansvarlige inden for marketing, UX, brand, design, digital & kommunikation, hvor du sikrer, at input og sparring fås rettidigt i projektets faser. Du er med til at forme budskaber og det visuelle udtryk i alt fra fysiske materialer og annoncer til digital eksponering på egne og eksternes partneres platforme. Du har øje for, at budskaber og eksponering skal ses i sammenhæng, som en del af et større øko-system, og at det skal bidrage til en sammenhængende kundeoplevelse. Du sikrer samtidig, at Clever brand’et altid eksponeres på en måde, som er i fuld overensstemmelse med CVI’en.

 

  • Projektledelse af større tværgående marketingprojekter.
  • Projektledelse af marketingprojekter med vores samarbejdspartnere.
  • Udvikle og eksekvere digitale marketingprojekter/tiltag eksempelvis i relation med nye produkter, services, lanceringer, kampagner etc.
  • Email marketing – udvikling, implementering og eksekvering af målrettede nyhedsbreve til samarbejdspartnere og kunder.
  • Insigtsarbejde – for at kunne have en brugerorienteret tilgang, indsamler vi kontinuerligt data om og fra vores brugere og kunder. Det arbejde vil du tage del i og have ansvar for at udføre.
  • Ad hoc marketingopgaver, som optimerer brugeroplevelsen på vores digitale kanaler.
  • Marketingdrift: En del af dit arbejde vil også bestå i mere drifts-relaterede marketingopgaver, som består i grundlæggende vedligehold og imødekommelse af interne såvel som eksterne interessenters behov.
  • CRM-aktiviteter – tiltag som har til formål at styrke relationen til vores kunder og derigennem øge loyaliteten.

 

 

PERSONLIGE KVALIFIKATONER

Erfaring og kompetencer:

  • Du brænder for at arbejde med marketing i moderne forstand, hvor brugeroplevelsen er i fokus, og hvor alle marketingaktiviteter tænkes ind holistisk
  • Du er vant til at arbejde ud fra et kundeperspektiv og kan vurdere, hvad der giver værdi for kunden og Clever
  • Du har erfaring med at udvikle, implementere og eksekvere målrettede nyhedsbreve og har kendskab til en eller flere marketing-eksekveringsplatforme
  • Du er en skarp formidler og har erfaring med selv at udvikle budskaber og tekster
  • Du har sans for design, og hvordan det grafiske/visuelle udtryk lever op til CVI’en
  • Du har erfaring med at indhente og bruge data og indsigter fra kunder og brugere
  • Du er struktureret, handlingsorienteret og eksekverer på dine projekter og planerne
  • Du trives som holdspiller men kan arbejde selvstændigt
  • Du kan bevare roen og overblikket i en travl og dynamisk hverdag

 

DIN BAGGRUND

  • Vi forestiller os, at du har 3-5 års erfaring med marketing fra lignende stilling eller fra bureau
  • Du har praktisk erfaring med integreret marketing kommunikation – de digitale marketingdiscipliner såvel som de klassiske marketingdiscipliner
  • Du har erfaring med at styre og samarbejde med eksterne partnere og mange interne interessenter

 

CLEVER A/S TILBYDER

Vi har en spændende stilling – kom og vær med til at sætte dit aftryk på vores fælles fremtid. Du får frihed under ansvar og får lov til selv at præge rutiner og løsninger i et ungt og agilt miljø. Desuden tilbydes gode løn- og personaleforhold, sundhedsforsikring og pensionsordning.

Clever er mere end blot et navn. Når du er en del af Clever, er du en del af en lysere og mere bæredygtig fremtid. En fremtid, der ser ind i en hel ny måde at levere e-mobilitet på.

Vi accelerer fremtidens mobilitet ved at inspirere alle til at vælge elbil.

INTERESSERET?

Send dit CV samt ansøgning til headhunter Brian Hansen hos DigitalCareer på mail brian@digitalcareer.dk Du er også velkommen til at ringe til Brian Hansen på tlf.: +45 40 11 14 32, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og behandler derfor indkomne ansøgninger løbende.

 

OM CLEVER A/S

Clever A/S er en innovativ virksomhed, som blev etableret i 2009 og er ejet af to af Danmarks mest innovative energikoncerner, SEAS-NVE og NRGi. I Clever arbejder vi for, at det skal være nemt at køre elbil, og det kræver opladning og ubegrænset frihed til at lade bilen op, uanset hvor du er – også på tværs af grænser. Du kan læse mere om Clever på www.clever.dk.

 

DigitalCareer PRIVACY AND DATA PROTECTION POLICY 

DigitalCareer provide the right recruit for the customer both when searching for specific jobs but also relevant candidates within the area of operations (“Search and Recruiting”).

This Information on Processing of Personal Data is aimed at persons who are in contact with DigitalCareer on the basis of services, as customer or candidate. You can read more specifically about what is applicable in the individual situations in the relevant tabs. Others are of course also welcome to have a look at our policy. Find information about the policy here.